Da der i 1800-tallet blev kørt med stude og senere med heste på strækningen mellem Randers og Silkeborg, var et kort hvil midtvejs på strækningen meget kærkomment i Aidt Kro, som var blevet oprettet med privilegium for både "sultende og tørstende sjæle.
Indtil 1887 var indehaveren Kroejer og Sognefoged
Jens Jensen Koudal (1827 Sep 26 -> 1885 Mar 10 ), født i Aidt, søn af
Gaardejer og Sognefoged,
Jens Jensen Koudal (1800 Jul 24 -> 1872 Mar 29 ) og
Maren Laursdatter (1804 -> 1828 Apr 26 ).
Han var gift med
Frederikke Catrine Jørgensdatter (1823 Jun 15 -> 1895 Dec 06 ), født i
Baadstrup, Hylke sogn, Skanderborg, datter af Husfæster og Daglejer,
Jørgen Augustsen (1795 -> ) og
Mariane Jensdatter (1796 -> ).
Søren Leth-Danielsen skriver i sine erindringer følgende om Aidt Kro.
Først i byen ligger Aidt kro, der i mange år ejedes af og med
købmandshandel, der blev drevet af Jens Koudals broder, som også hed Jens Koudal,
men, som mærkeligt nok, uagtet at han var stor og kraftig, aldrig fik noget
tillægsord knyttet til navnet. Denne mand og hans høje kraftige kone, Rikke,
hørte til byens særprægede skikkelser. Begge var velbegavede og ikke uden
åndelige interesser og nød almindelig agtelse i sogn og egn. Koudal var en tid
formand i sognerådet og førte en god pen.
Ægteskabet var barnløst, og hele
bedriften blev til dagligt passet af ægtefællerne og en ældre pige, Maren
Skjellerup, der ikke veg tilbage for at forrette tjeneste som staldkarl,
undtagen på de dage, da det sædvanlige månedsmarked holdtes ved Aidt kro, idet
der da var nok at bestille inde.
Både hjemmet, mark og have, blev passet med
omhu. Svir og sjov var bandlyst i kroen, selv på markedsdage, var
markedsgæsterne ude af krostuen og vejen renset, før solen gik ned.
Koudal døde efter få dages sygeleje i begyndelsen af 80’erne, og Rikke og Maren flyttede efter kroens salg til kroejer Thomsen, over i det nybyggede hus i haven overfor.
I kroen holdt sognerådet sine møder, ligesom også den stedlige kreds af Danmarks
Lærerforening holdt sine møder her, i de år min fader var formand for kredsen.
I
stalden holdt rebslager Solberg fra Randers hvert forår med vogn, belæsset med
snore reb og tovværk.
Her ”biede” pottekørere (f.eks. Tun fra Sorring, ligeledes Lollandske
kedelsælgere, med mål og kedler, Svenskere med svingende læs af spånkurve,
farver Thorups vogn fra Hammel med uldvarer.)
I kroens gæsteværelser, overnattede jævnligt
den høje kraftige politibetjent Bahnsen.
Én gang årlig jøden Simon, der solgte
barometre termometre o.l.
En handelsrejsende,ved navn Rix, var i flere år en
stadig gæst i kroen.
Omtalte Maren Pedersen Skjellerup (1843 Maj 24 -> )
ca. 1888 bliver kroen overtaget af
Anders Thomsen (1843 -> ), født Vester Vandet sogn, Thisted Amt, gift med
Hansine Marie Skaarup (1842 -> ), født Borup sogn, Viborg Amt.
Indtil omkring 1871 var han Købmand i Hammershøj sogn Viborg Amt, og derefter
Købmand i Løvskal, Skjern sogn, Viborg Amt. Børn:
-
Marie Thomsen (1869 Aug 08 -> ), gift 1894 Maj 08 ed Bogholder
Søren Anton Martin Sørensen Braad (1867 Jun 05 -> )
-
Christian Frederik Thomsen (1870 Aug 20 -> )
-
Maren Katrine Korsfelt (1871 Jul 25 -> )
-
August Thomsen (1873 Okt 17 -> )
2 ældste er født i Hammershøj, og de 2 yngste i Løvskal. August er konfirmeret
1887 i fødesognet, formentlig omkring det tidspunkt, hvor familien overtog Aidt
kro.
1897 overtages kroen af
Peder Sørensen (1857 Aug 27 -> 1937 Jun 09 ), født Otting by og sogn, Viborg
Amt, søn af Boelsmand,
Søren Christensen (1818 Jan 06 -> ) og
Bodil Pedersdatter (1818 -> ).
Peder var ungkarl og drev kroen indtil sin død. Inden Forsamlingshuset i Aidt
blev bygget omkring 1900, var kroen det eneste samlingssted for byen og blev
ofte benyttet af større forsamlinger. På travle dage fik Peder hjælp af såvel
den tidligere kroejer Jens Koudals enke
Frederikke Catrine Jørgensdatter (1823 Jun 15 -> 1895 Dec 06 ) og
Maren Pedersen Skjellerup (1843 Maj 24 -> ), og der var nok at gøre for dem
alle tre.
På
Aidt Kirkes hjemmeside fremgår, at Maren den 15. juni 1905 skænkede den
første af de 3 lysekroner, som hænger i skibet, til minde om Gårdejer Jens
Koudal og Hustru.
Maren var en pige, som gik til hånde hvor der var brug for hende.
Af hendes småpenge, bød hun på kaffe efter kirkegang, til dem som havde lyst, og
hun havde en stue til præsten, hvor han kunne klæde om.
Efter Jens Koudals død i 1885 flyttede Maren sammen med enken
Frederikke Catrine Jørgensdatter (1823 Jun 15 -> 1895 Dec 06 ) til et nyt
hus i krohaven på Overgårdsvej 14.
Da de var barnløse arvede Maren, hvad de efterlod sig
En stor del af kunderne var kreaturhandlere fra Randers, og det fortælles, at efterhånden, som de blev kendt på egnen, fik de øgenavne som "Lyt-Johan", "Berlineren" og "Smukke Pedersen".
En anden del af kunderne, som besøgte Aidt Kro var de vejfarende svende, og til dem var der i staldbygningen indrettet en stue, som kaldtes "Bissestuen", og mange gange fik de lov at overnatte der.
Peder Sørensen havde i årenes løb tillagt sig et mundheld, som han brugte i
tide og utide, hvilket gav ham navnet: "Fanden Fo paa Aidt Kro".
Søren Peter Jensen (1885 Nov 06 -> ) (Glargaard) fortalte, at da
spanskesygen i 1918 var på sit højeste, og alle hos Søren Glargaard var syge,
måtte han trods dette alligevel ud med mælkevognen til mejeriet. Han blev så
kaldt ind til Fanden Fo og fik en "kradser" af en sådan beskaffenhed, at
sygdommen forlod ham kort efter.
Viggo Aidt skriver følgende om Peder Sørensen i sine erindringer fra tiden i
Aidt:
Vi havde også en morsom kromand, Sørensen hed
han. Han lå i strid med sin nabo, bageren - der var min barndoms ven - og
det var ham, der lærte mig at blive jæger. Bageren, altså. Det kan jeg
fortælle om senere.
Kromanden ville have skellet flyttet et eller andet sted imellem kroen og
bagerens jordlod, og det søgte de sag om. Så var kromanden oppe og ville
låne dyrlægens telefon for at ringe hen til Hammel, hvor retsvæsenet jo
holdt til. Så siger dyrlægen til ham:
"Tror De nu også, at det er helt sikkert, at De har ret i det der?"
"Det... - det' klart som blanksværte," svarede kromanden.
Hvor klart blanksværte så er, det kan jo diskuteres.
I perioden fra før 1906 og til efter 1916 havde kroen som Husbestyrerinde Karen Andersen Laursen (1855 Feb 23 -> ), født Sjelle Mark, Sjelle sogn, Aarhus Amt, Datter af Daglejer Laurs Christoffersen (1814 -> 1855 Okt 27 ) og Mette Kirstine Madsdatter (1821 -> ). Faderen, som døde inden Karen var fyldt 1 år, var født i Vellev sogn. Han havde ernæret sig som Daglejer, først i Voldby sogn, Skanderborg Amt indtil ca. 1843, og derefter på Sjelle Mark. Moderen blev kort efter gift med Peder Sørensen (1830 -> ), som var Arbejdsmand og Væver i Sjelle sogn. Deres Datter Laura Christine Pedersen Sørensen (1861 Sep 15 -> ) (Karens halvsøster) var ved FT-1880 Sjelle sogn under fattigforsørgelse i Sjelle sogn.
En periode fra før 1916 indtil efter 1921 var der på kroen en tjenestepige Rasmine Katrine Rasmussen (1895 Nov 11 -> ), født Stouby Skov, Stouby sogn, Vejle Amt, datter af Husmand Laurs Peter Rasmussen (1865 Okt 04 -> ) og Marie Kirstine Hansen (1866 Nov 25 -> ). Hendes Oldemor Ane Johanne Sørensdatter (1808 Jul 21 -> ) var født i Aidt, hvor hun som ung var skrædderpige, inden hun i 1833 blev gift med Laurs Jensen (1801 -> ), som var Smed i Gerning indtil 1843 og derefter Smed i Gjern sogn
Efter 1937, hvor Peder Sørensen døde, ophørte bevillingen til udskænkning af stærke drikke, og kroens omsætning og betydning for egnen er aftaget med årene.
Vibeke og Aksel Nielsen, som en overgang var indehavere af kroen, har flere
gange forsøgt at få bevillingen tilbage, men der har ikke været stemning for det
mellem sogneråd og beboere.
Derfor er kroen nedlagt og bruges udelukkende som beboelse.
Telefonliste 2009: Mette Birgithe Rydberg
Klik på et billede for at se en forstørrelse.
Tilbage til Aidt By