Vedtægt

for

N. N. Kommunes Fattiggaard

A. Almindelige Bestemmelser

§1

     N. N. Sognedraad har Overbestyrelsen af Kommunens Fattiggaard, og Raadet udnævner for 1 Aar ad Gangen 3 Mænd af sin Midte til at føre det daglige Tilsyn med Gaarden.
     Til at forestaa Fattiggaardens Drift, Husholdningen, det daglige Opsyn med Lemmerne og deres Arbeide ansætter Sogneraadet en Bestyer og en Bestyrerinde.

§2

     Fattiggaardens Opgave er at forsørge Kommunens Fattige, give Børnene en god Opdragelse, beskæftige de Lemmer, som ere arbeidsføre og skaffe de Gamle og Svagelige en omhyggelig Pleie, alt med det Maal for Øie at bringe de Fattige til selv at bidrage, hvad de formaa, til deres Underholdning.
     Fattige fra andre Kommuner kunne optages efter Overenskomst med Sogneraadet.

§3

     De Lemmer, som optages paa Fattiggaarden, erholde der fuldstændig Forsørgelse, nemlig Husly, Føde, Klæder, Varme, Lys og Vask; i Sygdomstilfælde Pleie og Lægehjælp, efter Døden en anstændig Begravelse.

§4

     Saafremt nogen Fattiglem forlanger at udtræde af Fattiggaarden, og det kan godtgjøre sin Evne til at forsørge sig og Familie, kan denne Tilladelse forventes

§5

     Lemmerne medbringe til Fattiggaarden deres samtlige Eiendele, som tages i Forvaring og først tilfalder Stiftelsen som Ejendom ved Lemmernes Død.
     Lemmerne beholde de Gangklæder og Sengklæder, de medbringe, og de forsynes med nye altsom det gjøres fornødent.
     I Udtrædelses-Tilfælde medgives Lemmerne de opbevarede Eiendele og de medbragte Gangklæder og Sengklæder, hvis disse endnu ere tilstede.

§6

     Lemmerne adskilles efter Kjøn i særskilte Soveværelser, dog ikke Ægtefolk, der tilligemed deres Børn under 14 Aar anvises Familiestue.
     I alvorlige Sygdomstilfælde indlægges Lemmerne til Pleid i særskilte, dertil indrettede Sygestuer.

§7

     Tilsynet besøger Fattiggaarden jevnlig, baade enkeltvis og samlet, efterseer om Alting gaaer i fin god Orden, noterer i en Protocol, hvad der formenes at burde rettes eller anskaffes, og det forelægger enhver Sag af Vigtighed for Sogneraadet.

§8

     Paa Bestyrerens Forslag kan Sogneraadet til ubestemt Tid tilstaa de Lemmer, som ved Flid og god Opførseel hertil gjøre sig værdige, en liden Extrabelønning.

§9

     Naar der paa Fattiggaarden er overflødig Arbeidskraft, og der tilbyder sig lønnet Arbeide udenfor Gaarden, kan Tilsynet, paa bestemt kortere Tid, tillade de Lemmer, som ønske det, saadant Arbeide.
     Ligeledes er Tilsynet berettiget til at anbringe Børn og unge Mennesker under 18 Aar i Tjeneste hos ordentlige Folk.
     Af den Løn, som erhverves, tilfalder en Fjerdepart vedkommende Fattiglem, Resten Fattiggaarden.

B. Hustru for Bestyreren (Bestyrerinden)

§10

     Bestyreren og hans Hustru (Bestyrerinden) træde ved deres Ansættelse ind i Sogneraadets Tjeneste, men overfor Fattiggaardens Lemmer og Tyende have de samme Ret som Husbond og Madmoder.

§11

     Bestyreren forestaaer Fattiggaardens Drift, han tager selv Deel i Arbaidet saavel som i Kreaturernes omhyggelige Røgt og Pleie, baade hjemme og ude; han anviser Lemmerne det Arbeide, han skjønner at være passende for deres Kræfter og Alder, og han tilseer at udføre deres Gjerning til gavns. Han vaager over at Redskaber og Inventarium ikke ødes eller fordærves, at Alt, efter at være brugt, hensættes paa rette Sted, og han melder til Tilsynet, naar der skal gjøres ny Anskaffelser eller foretages Reparationer. Han fører daglig de Protocoller, der blive ham leverede af Sogneraadet, angaaende Gaardens Indtægt og Udgift, Til- og Afgang, Drift og Besætning.
    Bestyrerinden forestaar Gaardens Huusholdning, Madlavning, Bagning, Brygning, Slagtning, Vask og Reenlighed; hun fører Tilsyn med de Qvindelige Lemmer og deres Arbeide enten i Huset eller i Haven, hun paaser og pleier Børnene, de Syge og Gamle - og til alle disse Gjerninger kan hun udtage blandt Lemmerne den Medhjælp hun behøver. Selv skal hun med Omhu paase Melkens, Smørrets og Ostens Tilberedning; Børneneskulle hjælpes til at læse, føres til regelmæssig Skolegang, ligesom de ogsaa efterhaanden skulle vænnes til nyttig Huusgjerning og Haandarbeide.

§12

     Bestyrerelsen vaager over, at alle Værelser hver Morgen reengjøres, Sengene udluftes og redes, Fejeskarn og Affald henføres paa Møddingen og at alle i Indenrigsministeriets Circulaire af 9. Febr. 11869 omtalte Sundhedshensyn blive iagttagne. Det paasees at Lemmerne i Gangklæder og Sengklæder holdes rene i alle Maader.

§13

     Maden leveres Lemmerne veltillavet, reen og frisk efter Spisereglementet. Bestyreren med Familie og Tyende spise i samme Værelse til samme Tid og af samme Mad som Lemmerne.

§14

     Bestyrerelsen maa opmuntre Lemmerne til flittig at søge Guds Huus og til paa passende Tider at læse i de gudelige Bøger, som haves paa Fattiggaarden. Skulde nogen af de Gamle og Svage ønske at besøge Kirken, skal Bestyreren lade dem kjøre i Gaardens Reisevogn. I paakommende Tilfælde skal Bestyreren ligeledes hente Jordemoder eller Læge, ligesom hun har at forrette alle Omgangskjørsler.

§15

     Bestyreren paaseer at alle Lemmerne, som ere raske og rørige, staae op i god Tid før Davren om Morgenen og gaae til Sengs om Aftenen til den af Sogneraadet bestemte Tid, dog kan det selvfølgelig tillades Børn og Gamle at søge Sengen tidligere.
     Før Bestyreren selv gaer til Ro, efterseer han om alle ere i Seng, om Ild og Lys er slukket, Vinduer og Døre lukkede og laasede.

§16

     Bestyreren og Bestyrerinden skulle omgaaes Lemmerne med Velvillie, vogte sig for Hidsighed og Brug af Skjældsord, de bør børe over med de Gamles Særheder, men de maa selvfølgelig aldrig lade det mangle paa den fornødne Alvor.
     Hvor Formaning ikke hjælper, bør Bestyreren efter Omstændighederne enten indklage Sagen for Tilsynet eller Sogneraadet; hvis Gjenstridighed og Trods gjør en øjeblikkelig Straf nødvendig, da kan han indespærre den Skyldige, i hvilket Tilfælde der strax skeer fornøden Melding til Tilsynet.

§17

     Bestyreren og Bestyrerinden maa ikke uden nødvendigt Ærinde forlade Fattiggaarden og aldrig begge paa engang uden med Tilsynets Tilladelse. Til Fraværelse om Natten fordres ligeledes altid Tilsynets Samtykke.

§18

     Enhver, som ønsker at besøge Fattiggaarden, eller som vil tale med nogen af Lemmerne, kan af Bestyreren eller Bestyrerinden faa Tilladelse hertil, men denne Tilladelse kan selvfølgelig ogsaa nægtes, naar enten Lemmerne vilde blive sinkede ved deres Arbeide, eller af anden Grund.

§19

     Bestyreren med Familie anvises til Beboelse 2 Værelser paa Gaarden. Foruden den Løn, som af Sogneraadet er bestemt, og som udbetales halvaarlig, naar den er fortjent, have de fri Kost, Lys, Varme og Vask.
     Tjenesten kan opsiges af begge Sider til 1. April og 1. October med 1/4 Aars Varsel.
     Men naar Bestyreren eller hans Hustru (Bestyrerinden) ... ... ,,, til at udføre den Gjerning, som de efter denne Instrux have paataget sig, naar de vise sig uredelige eller ligegyldige, da har Sogneraadet Ret til uden Varsel at fratage dem den Stilling der er dem betroet, i hvilket Tilfælde de ere pligtige til strax at forlade Gaarden med Børn og Bohave, foruden at de ere undergivne Straf og Erstatningsansvar efter Loven.

C. Reglement for Lemmerne

§20

     Fattiggaarden har at sørge for Lemmernes Underhold i enhver Henseende, men ethvert Lem paa Gaarden har efter Kraft og Evne at bidrage til denne Forsørgelse, og det er Enhveres Pligt at medvirke til at Fattiggaarden kan blive et roligt Opholdssted for Gamle og Unge.

§21

     Lemmerne skulle agte Bestyreren og Bestyrerinden som Huusbond og Madmoder, være dem hørige og lydige, og de maa ikke forlade Gaarden eller det Arbeide, der er blevet dem anviist, uden med Bestyrerens Tilladelse.
     Bestyreren kan give Tilladelse til at Lemmerne enkeltvis, og navnlig om Søn- og Helligdage, besøge Slægt og Venner, men til Sengetid maa ethvert Fattiglem være hjemme, og uden Tilladelse fra Tilsynet kan Ingen være borte fra Fattiggaarden om Natten.
   Naar noget af Lemmerne misbruger den Frihed, der er given, da vil Vedkommende ikke igjen erholde Udgangstilladelse før en længere Tids god Opførsel giver Haab om at den rette Fortrydelse er tilstede.
     Skulde noget Fattiglem komme beruset hjem, er Bestyreren berettiget til at indespærre et saadant indtil 24 Timer, hvorom han dog strax skal gjøre Melding til Tilsynet, og skulde Nogen fornærme Bestyreren eller Bestyrerinden i Ord eller Gjerning, vise ligefrem Opsætsighed og Trods, forlade Gaarden uden Tilladelse, da skal der gaaes frem efter Placat af 14. December 1810 §§ 21, 22 og 23.

§22

     Lemmerne skulle omgaaes hverandre med Velvilje, de skulle bære over med hverandres Skrøbeligheder, og aldrig tage sig selv tilrette. Troer Nogen sig fornærmet eller forurettet, kan der søges Beskyttelse hos Bestyreren eller Tilsynet, - men Sladder og Bagvaskelse, Kiv og Trætte taales ikke.

§23

     Ethvert Fattiglem skal saavidt muligt holde sig selv reen, klæde sig ordentlig paa og rede sin Seng. Ved Maaltiderne skulle Alle møde vel vaskede og sømmelig klædte. Det forlanges, at Lemmerne holde Bordskik, og skulde Nogen forstyrre denne ved upassende Tale og Adfærd, kan Bestyreren bortvise en Saadan fra Bordet, uden at den Paagjældende kan forlange videre Deel i Maaltidet.

§24

     Lemmerne skulle med Villighed gaa til det Arbeide, der bliver dem anviist, hvad enten det er ude eller inde, Markarbeide eller Huusgjerning, og de skulle udføre Arbeidet med Flid og Orden.

§25

     Intet Fattiglem maa have Brændevin i Eie eller nyde saadant paa Gaarden, undtagen ved de enkelte Lejligheder, da Bestyreren med Sogneraadets Tilladelse udleverer dette.

D. Spisereglementet

§26

     Alle Lemmerne skulle saavidt muligt nyde Maaltiderne samlede i det almindelige Spiseværelse.

§27

     Til Davre - som anrettes om Sommeren (fra 1. April til 31. October) Kl. 6 Morgen og om Vinteren (fra 1. Novbr. til 31. Marts) Kl. 8 Morgen - gives kogt Mælk og Brød eller Øllebrød med Smørrebrød eller Ost til , eller salt Sild, alt efter Egnens Skik.
     Til Middag - som anrettes Kl. 12 - gives een Ret Mad med Eftermad til saasomt
     Suppe (Hvidkaalssuppe eller Sødsuppe) med Kjød eller Flæsk,
     Velling med stegt Flæsk,
     Øllebrød med Pandekage eller Fisk,
     Kaal eller Ærter med kogt Kjød eller Flæsk,
     Kartofler med Dyppelse og Flæsk eller Fisk,
     Grød med stuvede Kartofler; alt eftersom Bestyrerinden skønner at det passer med Husets Forsyning, dog at en ønskelig Afvexling bliver iagttagen.
     Til Nadver - som anrettes om Sommeren Kl. 8 Efterm., om Vinteren Kl. 6 - gives Grød med Melk

§28

     Om Sommeren gives Formiddags-Mellemmad Kl. 9 og Eftermiddags-Mellemmad Kl. 5, begge Gange med Smør eller Fedt; under Markarbeide belagt med Kjød eller Ost.
     Om Vinteren gives en Mellemmad Kl. 8 Aften med Smør eller Fedt.

§29

     Ved alle Maaltider gives tilstrækkeligt Brød, samt Øl eller Mælk at drikke. Lemmerne maa ved Davren og Nadveren spise saa Meget de ønske; ligeledes maa de ved Middagen spise af Formaden efter Behag, medens der af Eftermaden bliver anrettet Portioner som i en almindelig tarvelig Huusholdning

§30

     Bestyrerinden kan gjøre Undtagelse fra Spisereglementet med gamle og svagelige Lemmer, som enten ikke kunne taale visse Retter Mad, eller ikke have Appetit ved de almindelige Spisetider, eller som (sidste linie ulæselig)

Viborg Amtsraad, den 27de Februar 1879.